Ydelser
Birkmose Consulting tilbyder specialiseret rådgivning til byggeriets parter med afsæt i mange års praktisk erfaring fra byggebranchen.
Opgaverne spænder fra projekt- og projekteringsledelse og bygherrerådgivning til aftale- og kontraktforhold, ledelsesrådgivning samt håndtering af konflikter og tvister. Fælles for vores rådgivning er et stærkt fagligt fundament, en praktisk tilgang og fokus på den konkrete opgave og kundens behov.

Bygherrerådgivning
Vi bistår bygherrer gennem hele eller dele af byggeprocessen og tilpasser rådgivningen til den konkrete organisation, opgave og risikoprofil. Rådgivningen kan bl.a. omfatte udbud og kontrahering af rådgivere, organisering, risikostyring, projektopfølgning og strategisk sparring.

Konflikt- og tvisteløsning
Vi bistår med at forebygge, håndtere og løse konflikter og tvister i byggeriet. Opgaven kan være tidlig sparring, forhandling og konfliktløsning eller mediation og mægling, når parterne har brug for hjælp til at finde en løsning.
Jens Henrik Birkmose har siden 2018 været tilknyttet Voldgiftsnævnet som faglig dommer, syn- og skønsmand, mediator og mægler, og virker desuden som sagkyndig ved domstolene.

Vi bistår med ledelse og styring af bygge- og projekteringsprocesser – fra de tidlige faser til udførelse og aflevering. Fokus er på klare rammer, tydelige grænseflader og sammenhæng mellem ydelser, tid, økonomi, kvalitet og beslutninger.

Ledelse og organisation
Vi rådgiver og sparrer med ledere, ledergrupper og projektorganisationer om ledelse, organisation og samarbejde. Med afsæt i mange års ledelseserfaring fra byggebranchen bistår vi bl.a. med roller og ansvar, samarbejde, strategi og eksekvering samt facilitering af workshops og udviklingsforløb.

Aftale- og kontraktforhold
Vi rådgiver om byggeriets aftale- og kontraktforhold med særlig erfaring inden for AB18, ABR18, rådgiveraftaler, ydelsesbeskrivelser og kontraktstyring. Rådgivningen kombinerer indgående kendskab til aftalegrundlaget med praktisk erfaring fra projekt- og projekteringsledelse.

Teknisk rådgivning og due diligence
Vi yder uvildig teknisk rådgivning og gennemfører bygningsgennemgange og teknisk due diligence. Vi bistår desuden ved tekniske problemstillinger, mangler og reklamationer samt som teknisk rådgiver i forbindelse med tvister og syn og skøn.
Fagligt engagement
Birkmose Consulting bidrager aktivt til udviklingen af byggeriets aftalegrundlag, vejledninger og branchepraksis. Jens Henrik Birkmose har bl.a. medvirket til Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning 2019, Projektkonkurrencen version 2.0 samt Værdibygs vejledninger om Projekteringsledelse og Ydelsesplan.